Hvornår har du brug for en SR-arbejdsleder?

Hvornår har du brug for en SR-arbejdsleder?

Grundreglen er at du har brug for at have en SR-arbejdsleder tilknyttet dit projekt hvis der skal ske arbejde indenfor 4 m. fra nærmeste skinne. Der kan dog være andre forhold, som gør at du skal have en SR-arbejdsleder tilknyttet selvom arbejdet som sådan foregår mere end 4 m. fra nærmeste skinne.

Der kan være mange forskellige faggrupper, som skal udføre arbejde indenfor de 4 m. og som derfor har behov for at have en SR-arbejdsleder tilknyttet arbejdet.

-Forstarbejdere, som udfører grønt vedligehold langs banen.
-Montører, som monterer hegn og mange andre ting i nærheden af banen.
-Landmålere
-Serviceteknikkere, som vedligeholder tekniske installationer langs banen og på stationer og perroner.
-Entreprenører, hvis arbejde kommer tæt på banen

Disse er blot eksempler på faggrupper, som kan have behov for at have en SR-arbejdsleder med på deres projekter, der findes mange flere.

Hvis du skal udføre arbejde, som foregår indenfor de 4 m. fra nærmeste skinne, er det ret nemt at afgøre at der skal være tilknyttet en SR-arbejdsleder.

Hvis du skal udføre arbejde, som godt nok foregår udenfor de 4 m. fra nærmeste skinne, men hvor du er i tvivl om hvorvidt du har behov for SR-arbejdsledelse, det kunne være ting som træfældning eller arbejde med store kraner, så tøv endelig ikke med at kontakte os, vi tager gerne en uforpligtende samtale om dit projekt.